Säljes

Segelbåtar

datum:
2018-06-08
region:
Utland
kategori:
Segelbåtar
Pris: 132 000 kr

Solus - Alta - 1982

Prisen er i SEK.
Pris i Euro: 12.900
SOLUS ALTA er med sine smukke, lave og strømlinede linjer en hurtigsejler lavet til både kap- og tursejlads. Denne båd er fra 1982 og er flot apteret af ejerne selv. Det har bevirket, at indretningen er opgraderet med flotte finesser, f.eks. kahytsbordet, der hæves op fra køjebunden og danner en fin og hyggelig spise-/samlingsplads i kahytten og det hævede kortbord for enden af en af de langsgående køjer.
Der er 4-5 køjepladser, fordelt under cockpit, to langsgående i kahytten og to i en V-seng i forpeaken. Dermed er der fint plads til en børnefamilie på tur.
Ved forpeaken er der til SB et skab med lynlåsdør og mulighed for at sidde ned og klæde sig på. Til BB finder man det ny-installerede toilet.
Solus Alta har fokus på sejlerglæden, og når båden lægger sig til på kryds, er man tæt på vandet og føler sejladsen på nærmeste hånd. Når man vender om og hiver spileren op, giver det brede agterspejl gode muligheder for at få nogle sjove og hurtige surf-ture på bølgerne. Båden sejler simpelthen godt på alle kurser!!!
I denne Solus Alta er der Raymarine selvstyrer til rorpinden, så der kan slappes af ved tursejlads på de længere distancer. Derudover er der i cockpittet også kortplotter, vindinstrument, GPS og fjernkontrol til den 15 hk påhængsmotor på hækken. Med sprayhood og stuveposer til faldliner, er der både trygt og ryddeligt i cockpittet under sejlads. Bunden er desuden epoxybehandlet.
Båden sælges med alt nødvendigt tilbehør, som kan ses ved en fremvisning i en Nordsjællandsk havn i Danmark.

Motor
Mercury påhængsmotor, 15 hk
El-start og fjernstyring
Vandtank l. 300
Holdingtank - nej

Sejl/rig
Storsejl, genn. sejlpinde, Elvstrøm
Lazy Jack
Rulleforstag
Rullegenua, Elvstrøm
Rullefok, Elvstrøm
Spiler, 2 stk. ældre
Spilerstage
Alle sejl efterset og udbedret af sejlmager

Navigation
Kompas
GPS
Log
Selvstyrer, Raymarine ST2000
Ekkolod
Vindinstrument

Dæk/cockpit
Anker m. kæde og line
Sprayhood

Om Læ
Højde om læ 1,6 m
Gaskomfur, 2 blus
Batterilader
Landstrøm
Radio m. CD
Toilet, 2016
Nye hynder, 2017

Andet
Redningsveste - Redningskrans - Div. tovværk - Fortøjninger - Fendere.

Mere på www.yachtbasen.com
Pris 132 000 kr inklusive ev. moms

För mer information kontakta
Säljare Yacht Basen 
Adress Møllegade 10 
Postadress DK 7300 Jelling 
Telefon 004522316264 
Hemsida www.yachtbasen.com 

Eller kontakta säljare genom att fylla i formuläret nedan.