Säljes

Segelbåtar

datum:
2017-01-09
region:
Utland
kategori:
Segelbåtar
Pris: 1 585 000 kr

Sunbeam - 37 - 2008

Prisen er i SEK.
Pris i Euro: 165.600
Sunbeam 37 - særdeles veludstyret og smuk yacht, - klar til langtur
Her er tale om en virkelig dejlig yacht, hvor komfort og nem bådhåndtering er prioriteret højt.
Bådens centercockpit giver godt udsyn og er samtidigt holdt fri for skøder og fald. Storsejlet skødes på agterkarmen af cockpittet, og fra masten er det meste øvrige tovværk ført skjult frem til spillene. Cockpittet fremstår således lækkert og rent med teak på dørk, bænke og karme.
Ud over rullegenua er båden også udstyret med rullestorsejl, hvilket markant letter sejlhåndteringen. Til lænsesejlads er der hele tre spilerstager, heraf en teleskopisk, til optimal sejlsætning. Der er naturligvis også teak på dæk og flere lækre detaljer - herunder kraftige rustfri pullerter midtskibs samt et praktisk rustfrit bagagestativ på dæk under bommen.
Fra piedestalens ratstyring har skipper adgang til al nødvendigt navigationselektronik samt betjening af bovpropel. Ud over almindelig log m. fishfinder er båden også udstyret med fremadseende sonar fra Interphase.
Om læ finder man agter stor og højloftet kahyt i bådens fulde bredde. Med lysindfald fra både dæks- og agterluger, flot træaptering, stor dobbeltseng samt direkte adgang til badeværelse med håndvask og toilet er komforten i højsæde. Der er adgang til separat brusekabine fra salonen.
Til BB ved kahytsnedgangen findes stort L-formet pantry med dobbelt håndvask, gasblus og -ovn samt køleskab, og overfor i BB side er der navigationsplads med kortbord, strømtavle og radio mv. Centralt i salonen findes stort spisebord flankeret af to store sofaer, og helt fremme supplerer forkahytten med yderligere to sovepladser i dobbeltkøje.
Båden har mange gennemtænkte opdateringer og udstyr til langfart - herunder watermaker, satelittelefon, ebirp, ekstra ankre osv. Se den lange udstyrsliste og de flotte fotos, og kontakt os endelig for yderligere information og aftale om besigtigelse.
Dette spændende tilbud kan ses i Nordtyskland.

Motor
Yanmar 4JH4, 55 HK dieselmotor.
Ferskvandskølet. Trebladet foldepropel på fast skrueaksel. 1950 timer.
Ekstra fast skrue medfølger.
Brændstoftank l. 230
Vandtank l. 2 x 130
Holdingtank l. 70

Sejl/rig
Rullestorsejl
Rulleforstag
Rullegenua
Fok m. kutterstag
Stormfok
Genakker
Spilerstage x 2
Spilerstage, teleskopisk

Navigation
Kompas
Radar
Kortplotter, Raymarine C80
GPS
AIS
Log
Ekkolod, Sonar Interphase
Vindinstrument
Autopilot x 2
VHF
Kortbølgeradio
Satelittelefon

Dæk/cockpit
Bovpropel
Elektrisk ankerspil
Anker m. kæde
Ekstra anker x 2
Sprayhood
Bimini
Cockpittelt
Cockpitbord
Spil
Badestige
Dusch
Integreret badeplatform
Solceller til batteriopladning
Davider til tender
Bagagestativ på dæk, rustfrit
Mastetrin, udklappelige

Om Læ
Gaskomfur m. ovn
Køleboks m. kompressor
Trykvand v/k
Batterilader
Landstrøm
230 V stik
Omformer, 12V - 230V, 1000 W
Ekstra generator
Radio m. CD
Varme
Dusch
Watermaker, 60 l. timen, H2O Factory
Højde om læ m 1,92

Andet
Redningsflåde 6 prs. - Gummibåd 2,70 meter - Påhængsmotor - Redningskrans - Div. tovværk - Fortøjninger - Fendere - Brandslukker - Dykkerudstyr Freediver - Diverse værktøj og reservedele.

Mere på www.yachtbasen.com
Pris 1 585 000 kr inklusive ev. moms


För mer information kontakta
Säljare Yacht Basen 
Adress Møllegade 10 
Postadress DK 7300 Jelling 
Telefon 004522316264 
Hemsida www.yachtbasen.com 

Eller kontakta säljare genom att fylla i formuläret nedan.